En fuldstændig overdådig oplevelse

Posted on by Standard Svar

Onsdag d. 8/11 2023 var en helt særlig dag for mig, for det var første gang, at jeg havde fornøjelsen af, at spise på en restaurant, der er tildelt en af de eftertragtede stjerner fra Michelin, og der var ingen tvivl om, at den gamle guide har helt ret, for Ti trin Ned er helt bestemt værd at køre en stor omvej efter. Det var nu egentlig slet ikke nødvendigt, for de ligger jo lige i mit lokalområde med placeringen på Skibbroen i det nye byområde Kanalbyen i Fredericia.

Min bedre halvdel og jeg har i længere tid gerne villet besøge Ti trin Ned, men det er bare aldrig rigtig blevet til noget, men da Daniel True fra Stepping Stone havde fået overtalt restaurantens sommelier til at teste en ølmenu til at matche den store oplevelse, som hos Ti Trin Ned kaldes Vores Verden, og tilmed til en på dagen særlig pris, så besluttede jeg, at jeg gerne ville invitere Lene-Christina ud, og da min gode ven og podcastmakker Niels Kristian og hans bedre halvdel Christina gerne ville tage turen fra Silkeborg til Fredericia, så blev det til en udflugt for podcastværter og hustruer, og det var slet ikke så ringe endda. Faktisk meget langt fra.

Det første der slog mig var, at alt på restauranten bare spiller max, helt fra velkomsten, hvor Mette Gassner, der er restaurantchef og ejer tager imod med smil og imødekommenhed til mit sidste stop, toilettet, hvor der også bare var fuld fokus på alt. Det lyder måske lidt underligt, men det var altså udover det sædvanlige. Da vi kom ind i selve restauranten, som desværre er alt for ringe besøgt på en almindelig onsdag, når man tager dagens pris i betragtning, men de havde haft nogle aflysninger, så fik vi hilst på alle aftenenes øvrige gæster. Det tænker jeg ikke er normal praksis, men det gav god mening, da det var førnævnte Daniel fra Stepping Stone, Peter fra Bad Seed Brewing og Simon fra Observartoriet, som også var repræsentanter for de tre bryggerier, der skulle udgøre ølindslaget i dagens ølmenu. Derudover var gæsterne Kasper Mundt, der er redaktør på Ølentusiasten og madbloggeren Johan Johansen, der er en del af Gastromand, så alle var på en eller anden måde en del af det samme fællesskab, selv om vi sad ved to borde.

Når man læser resten, og ser på billederne, så vil man opdage, at jeg faktisk ikke rigtig har fået taget billeder af øllet, men kun af maden, og at de billeder nok kunne være bedre. Det er der flere grunde til, men den vigtigste er faktisk, at det var nydelsen og selskabet, der var i højsædet, og så var lyser ikke super venligt i forhold til billeder, og det er egentlig ret fint. Bliv ved med det.

Da vi var fulgt til bords, så blev der serveret aftenens første øl, der også skulle være ledsager til de tre snacks, som blev serveret inden middagen, selv om de lige så kunne kaldes retter i menuen. Neu Pilsner fra Bad Seed var sat sammen med de tre snacks, og det virkede, i mine øjne, ret godt, selv om der måske er lidt meget bitterhed til stede. Her kunne dagens anden øl, som er den fuldstændig fremragende Tableau fra Observatoriet også sagtens have været en seriøs bejler. Faktisk tror jeg, at skulle man kun have en øl til alle retterne, så var det nok mit valg, men det var heldigvis ikke aktuelt, for vi fik så rigeligt med godt øl.

Alle de tre snacks var, som resten af maden i øvrigt, rigtig fremragende, og bestod af sprød blomst af jordskokker og kaviar, salat af kammusling med sylt og hummertærte med hindbær og hybenrose. Det lyder måske simpelt, men som man nok kan se, så var det ikke sådan.

Derefter fik vi præsenteret og serveret aftenens brød, som var surdejsbrød, grydebrød med urter og et maltbrød med valnødder. De tre brød, samt det utroligt lækre saltede smør fra Holstebro Mejeri, blev rigeligt suppleret under hele måltidet. Det var super lækkert og skulle man skære ind til benet, så behøvede man faktisk ikke andet, selv om jeg er lykkelig for, at vi fik alle de andre serveringer.

Først ret blev, som blev serveret med Tableau fra Observatoriet var rejer med græskar og æblevinagrette, og selv om øllet er ret simpelt, så passede det helt perfekt til den ret sarte ret med fine rå rejer, Hokkaido, græskarkerne og syrlighed fra bl.a. eddike.

Næste ret var anden gang vi stødte på den lokale sorthummer fra Trelde Næs, som i først emøde hace bær og hybenrose fra samme sted, så havde den i anden ombæring fået selskab af bl.a. forårsløg i en sfogliatella af kartofler og en sauce valle fra Havgus fra Arla Unika og løvstikke, og så lige en fin lille skefuld god kaviar på toppen. Dertil havde Lasse valgt Lobotomy fra Bad Seed, som have fin balance med lidt koriander og lime til de fine smage. Det var, som resten af aftenen ret godt arbejde fra en mand, der klart var mest på hjemmebane med vin, men som delte sine overvejelser og valg med os, men som også spurgte interesseret ind og bad om kritik. Det fungerede fint, for vi følte os tage seriøst og det gjorde det både lærerigt, men også hyggeligt og uformelt.

Jeg tror, at alle var ret glade for både mad og øl indtil videre, og næste servering var et stykke bagt pighvar med en fars med krydderurter, der blev serveret i en sauce på pighvar og essens af Karl Johan, der var ret intent til den lyse fik og der sprøde element på toppen. Retten serveres sædvanligvis med rødvin, da saucen er så intens, at den sagtens kan trække det, men i dagens anledning havde man valgt en double ipa’en Autumn Drops fra Stepping Stone, hvilket gav god mening, når man tænker over valget af vin, men ellers havde jeg nok ikke selv fundet på det, men den intense umami fra svampene gjorde, at det frugtige i øllet blev fremhævet, samtidig med, at bitterheden ikke tog overhånd, selv om den var til stede.

Som man nok har bemærket, så er der ikke voldsomt meget kød på menuen hos Ti trin Ned, og Mette er da også, så vidt jeg ved, vegetar, så mon ikke, at det også kunne smitte af på køkkenet, som hendes mand Rainer leder med kyndig hånd, men nu skulle vi alligevel til at stykke rosa canette, som blev srveres med en kompot af bagt blomme og et tilbehør af rødbede med trøffelcrouton, og her kom aftenens måske bedste og mest overaskende ølvalg i spil, for Lasse havde sat retten sammen med Svart fra Observatoriet, som Simon egentlig selv var lidt ked af var blevet valg. Det havde han dog slet ingen grund til, for de dybe og lidt jordede smage fra retten passede perfekt sammen med øllet, og de to ting spillede bare hinanden bedre. Øllet var både syrligt og fyldig på en gang, og har et slægtsskab med f.eks. Duchesse de Bourgogne eller Rodenbach Grand Gru, men var alligevel sin egen, men and og tilbehør var en glimrende ret med både fylde og dybde.

Efter den fine “hovedret”, så kom der en lille ganerenser i form af en skum på saltet citron og en granité på citronverbena. Super frisk og rigtig dejlig. Den kunne nærmest have udgjort det for en dessert i sig selv, men der kom faktisk endnu mere på bordet.

Efter ganerenseren, så var det blevet tid til, hvad der vel egentlig var, aftenens dessert, som var en flødecreme med honning, havesyresorbet og solbær. Dertil lidt skovmærke og sprød honningkiks. Det var ret frækt matchet med Friendly fra Stepping Stone, som er en syrlig øl med ret store mængder hindbær. Det viste sig, at det skulle være et ret fint match til en ret, som legede lidt med hjernes opfattelse af retten, for jeg var, ikke som den eneste, klar til at lægge lidt flere kræfter i skeen, end der reelt var brug for, da retten så så skarp ud, men i virkeligheden var den blød og lækker, mens øllet bød ind med syre og kant til retten. Det virkede altså rigtig godt.

Dernæst var det tid til kaffe, kage, chokolade og så lige en lille Adambier fra Bad Seed og så Respite fra Stepping Stone, der er en imperial stout, der er lige i skabet. Ingen mærkelige tilsætninger, men bare masser af velsmag. Begge gav noget fint til den lille kage med bær fra Himmerigsskov, der er ejernes gård, og som derfor er en naturlig leverandør af flere af aftenens råvarer, og den meget smukke fyldte chokolade fra samme sted.

Det var en helt gennemført og meget mindeværdig oplevelse, som jeg meget gerne anbefaler, for planen er, at man lige om lidt kan bestille en ølmenu på lige vilkår, som en af husets vinmenuer eller saftmenuen, og selv om det her er en ølblog, så vil jeg meget gerne vende tilbage engang og prøve en af vinmenuerne, for jeg er slet ikke i tvivl om, at det også er rigtig kompeptent.

To kolde fra kassen

Posted on by Standard Svar

Da jeg den anden dag var en tur omkring en af de lokale COOP- butikker, så fik jeg øje på det seneste skud på stammen i Vestfyns Willemoes- serie, nemlig Cold IPA, og da jeg vidste, at jeg havde en anden udgave af samme stilart hjemme i køleskabet, så fik jeg lyst til en lille side by side smagning af to meget forskellige bryggeriers bud på den nyeste variation over ipa, for der må næsten nødvendigvis være forskel på Hazy Bear og Vestfyn, når man tænker på alle de kæmpestore forskelle der er på de to, både i forhold til størrelse, udbredelse og niveau af hype og omtale. Hazy Bear har fået en masse velfortjent ros igennem et stykke tid, mens Willemoes nok får en smule mindre, men dog har jeg set en del på SoMe, der har været glade for deres bud på netop cold ipa. Hvor Hazy Bear er en ny spiller, så er Willemoes efterhånden ret gammel på markedet, og selv om de største nørder nok ikke rigtigt anderkender det, så tror jeg, at Willemoes bl.a. med deres porter, deres belgiske fortolkning og ikke mindst deres årgangsjuleøl har været med til at flytte en del i forhold til øl og måske også har været gateway for en del mennesker i deres ølrejse.

For at lave en reel sammenligning, så liner jeg lige lidt facts op. Jeg har som nævnt købt Willemoes Cold IPA i en COOP, SuperBrugsen i Erritsø, til den nette sum af 22 kroner, mens Frozen Sipper er indkøbt hos Drinkabeer til 59 kroner, så der er naturligvis forskel på prisen, og dermed måske også på målgruppen? Begge er ca. lige stærke, hvor fynboen holder 6,2%, så kommer århusianeren ind på 6% rent, så der ligner de hinanden. De er så vidt jeg kan se det også i omegnen af lige gamle, da jeg går ud fra, at de begge har fået et års holdbarhed af bryggerne. Cold IPA har en bedst før dato 11/5 2024, mens Frozen Zipper har datoen sat til 22/5 2024, så hvis det passer, så er det ikke alder, der kommer til at spille ind i forhold til humle og alder. Der er selvfølgelig forskel på opbevaring i butik, da Drinkabeer har øllene på køl, inden de sendes ud. Til sammenligning står øl, der ikke er fra Carlsberg eller Royal Unibrew, ikke på køl i butikken hos COOP, hvilket jo er en forskel. De havde i øvrigt også flere forskellige batches på hylden, men jeg valgte at tage af de nyeste bagerst. Som man kan se, så har jeg også valgt to ens glas, der jo skulle fremhæve aromaerne i ipa, og de er begge vasket af og skyllet grundigt inden skænkning. Det er egentlig ikke ofte nok, at jeg gør det på den måde, men jeg synes det gav mening her.

Hvis nogen ikke lige helt er med på hvad en cold ipa er, så er det helt kort fortalt en ipa, ofte med enten majs eller ris, der er tilsat for at give fylde, men også en tør slutning. Cold kommer af, at den er gæret noget køligere end en ipa normalt er, og der er derfor udgaver med både lagergær og alegær, eller både og. Jeppe, der er brygger på netop Hazy Bear, var med i episode 96 af Ord om Øl, hvor han fortæller mere om stilarten, og selv om jeg ikke er helt upartisk, så synes jeg helt bestemt, at det er et lyt værd, for der er en god blanding af nørd og tilgængelighed i Jeppes viden og formidling af øl og netop stilarten her.

Jeg havde linet op til en fin fotosession i haven, for at øllene skulle præsentere sig som de sommerøl, som jeg forventede, at de skulle være, men så kom den danske sommer forbi, og jeg rykke på den overdække terrasse, hvor poseringen måtte finde sted. Som man kan se, så er der meget klart et forskelligt udtryk i forhold til farve. Jeg fristes næsten til at skrive, som forskellen mellem pilsner og classic, for Willemoes har helt åbenlyst fået lidt mere farve, og dermed forventer jeg også mere brødskorpe og malt i smagen, men det slår faktisk allerede an i aromaen, der er klart mere maltbåren, en Sipperen er det. De har begge klare indslag fra humlerne, som for Willemoes’ vedkommende er Chinook, Galaxy og Cascade, mens Hazy Bear har benyttet Citra, Cascade og Columbus, så de er jo egentlig ikke milevidt fra hinanden i forhold til at blande nogle klassiske ipa- humler med nogle mere moderne i forhold til frugtnoter. Det tropiske er klart mest markant i aromaen hos Frozen Sipper, hvor jeg fornemmer citrusfrugter, melon, ananas og en lille smule krydderurter. Hos Willemoes får jeg krydderurterne først, hvor de sammen med brødskorpe og korn ligger forrest, men der også noget appelsin eller mandarin over det, men det er klart mere båret af malt, når man laver sammenligningen. Begge to dufter rigtig fint, men jeg er måske nok selv mest til det mere humlede og lette fra Hazy Bear, men er man derimod i humør til mere klassiske ipa- noter, så tro jeg faktisk, at man ville blive ret glad for Willemoes.

I munden er Cold IPA en ret behagelig oplevelse, for der er klart forbindelse mellem aroma og smag. Jeg får en fin maltet fornemmelse med korn og brød, men også en god frugtighed i form af appelsin, lidt strå, harpiks og så bitterhed som hvid appelsinskal og grapefrugt. Frozen Sipper er til sammenligning meget lettere og har nærmest mundfylde som en pilsner, dortmunder eller noget i den stil. Der er slet ikke samme fylde, men den virker på den måde lidt mere frisk og perlende, selvom den ser ud til, at være en lille smule mindre karboneret. Igen har den en mere frisk og tropisk humlekarakter med stikkelsbær, melon og noget ananas, men der er også, som hos den anden, også citrusfrugter med grapefrugt. Der lidt mindre harpiks, men der er klart noget bitterhed til stede, som er rigtig fint.

Der er helt klart slægtsskab mellem de to, men der er også en relativt stor forskel i både aroma, farve, smag og bitterhed, også det skal der nok også være, når man tager prisforskellen med i ligningen, for jeg er mest til den dyre, ikke fordi den er dyr, men den virker mere elegant og har en lidt friskere humleprofil, men jeg er helt sikker på, at andre vil foretrække den anden, men det er helt sikkert en smagssag, for på den måde, så synes jeg måske ikke, at de smager 100% af prisforskellen, hvis det giver mening. Der er nok gået mere humle pr. liter på Frozen Sipper, mens en del af forskellen i pris nok også er et udslag af stordriftsfordele og automatisering? Det vil jeg gætte på, og det sidste trækker måske for nogen craft ud af ligingen, men for andre er det nok også fuldstændig ligegyldigt. Skal jeg være rigtig hård ved Cold IPA fra Willemoes, så bliver bitterheden en lille smule uelegant, når man når ned igennem øllen, og her ville den være fin som deler, for så når den ikke dertil, mens Frozen Sipper ikke bliver skarp på samme måde, men det er måske også en del af forskellen på klassik moderne west coast ipa, og så på moderne west coast, hvor jeg, og her må nørder og bryggere gerne være uenige, lidt ser dem her i samme familie.

Forleden røg jeg i en debat om smager godt til prisen, som jeg synes er et forvrøvlet begreb, for øllet smager præcis af det samme, uanset prisen, men man kan jo godt synes, at noget er for dyrt i forhold til smagsoplevelsen, men så taler vi value for money, og det er bare noget helt andet for mig. Smager de to her så god til prisen? Det gør de klart, for de er begge velsmagende øl, som jeg meget gerne drikker igen, men det gør jeg gerne uanset prisen, men jeg anderkender også, at hvis pris kontra smag er et parameter, så tror jeg faktisk nok, at man måske skal gå efter Willemoes, og så finde en at dele med. Selv tror jeg nok, at hvis jeg bare skulle vælge en af de to, så ville jeg tage Frozen Sipper, og så bare dele den med mig selv.

Påskeøl fra supermarkedet

Posted on by Standard Svar

Jeg har indkøbt lidt forskelligt påskeøl i et par supermarkeder, og jeg vil faktisk gerne sende en lille anbefaling efter dem alle sammen, da de på hver sin måde vil kunne gøre det godt i forbindelse med påskens forskellige retter, enten på frokostbordet eller måske til en omgang påskelam.

I en af de lokale Dagli’Brugsen- forretninger fandt jeg til min overraskelse de to påskeøl fra Ebeltoft Gaardbryggeri, nemlig Påskebryg og Påske IPA. IPA’en har jeg vist jeg nok omtalt i rosende vendinger tidligere, men gør det gerne igen. Jeg har også lige genbrugt billedet fra dengang. Jeg tror nok, at jeg har lært lidt om billeder siden dengang. Det håber jeg i hvert fald. Det er en ret ligetil hazy ipa med diskret bitterhed, men med en fin fylde og smag af maltene, der giver lidt lyst brød og en smule sødme, men vigtigst en god blød fylde til øllet, der har en god omgang frugt i aroma og smag. Det bliver ikke en af de allertungeste oplevelser i forhold til tropiske frugter, men sammen med noter af citrus, så er de bestemt til stede. Jeg har før med held drukket den til en sildemad, men den kunne nok også klare nogle æg, måske med rejer.

Den anden fra bryggeriet er Påskebryg, som er en maibock, der jo er en lys bock med en bid af humle, som giver et noget mere bittert bid, end mange andre bock- typer. Jeg har selvfølgelig fået bortskaffet flasken, inden jeg skriver disse linjer, så jeg er ikke sikker på hvilke humler, der er benyttet i øllet, men jeg fornemmer noget moderne i smagen, der giver en klassisk tysk stilart en god kant. Det er på samme tid sødmefuldt og let bittert, hvilket helt sikkert også vil gøre sig godt på et frokostbord.

Tredje øl er fra Svaneke på Bornholm, og det er også en øl, som jeg plejer at købe hvert år, for den rammer bare et eller andet hos mig, som jeg ikke nødvendigvis helt ved hvad er, men det virker for mig. Den er købt i SuperBrugsen, som har den hvert år, men jeg synes også, at have set den i Rema1000. Påskefrokost kombinerer to stilarter, som jeg holder meget af, nemlig ipa og saison. Man får den relativt lette krop med lys malt og med brød og let sødme, og så får man på samme tid bid fra humle med citrus og lidt harpiks, mens saisonen byder ind med nelliker og peber. Begge stilarter kan bære noget bitterhed, så det er selvfølgelig også til stede, inden det hele slutter ret tørt. Det er øl, der kræver noget modspil fra den mad, som den skal sættes sammen med, så jeg kunne godt anbefale den som en outsider til lammet, eller til nogle krydrede lune retter på frokostbordet, hvor den med garanti vil kunne noget.

Sidste øl i denne omgang har jeg også fået tidligere og er fra Ørbæk, hvor Andreas og hans hold har brygget Bock Bock, og netop bock er en stilart, som de plejer at have ret godt styr på. Fornyligt smagte jeg en tørhumlet Humbock fra dem, og det var altså ret lækkert, og selv om den her nok er en tand mindre markant, så kan den bestemt noget på frokostbordet, for den er lige præcis, hvad jeg forventer i en bock fra Ørbæk. Den er brygget helt traditionelt med dekoktionsmæskning, der giver en god karamelliseret maltfylde, der naturligvis gør øllet sødt og fyldigt, men også med en lille smule rugbrød, der går over en i frugtighed, som man kan finde i søde æbler eller måske en blomme? Humlen giver lidt bitterhed og citrus, der vil kunne skære igennem fedme og krydret mad, så her er vi igen i de lune/varme retter med lidt fedt og krydderier, hvor jeg er sikker på, at den vil gøre det rigtig fint. En frikadelle- eller leverpostejsmad vil helt sikkert også kunne lege med her. Jeg snuppede den i kurven ved samme lejlighed som de to fra Ebeltoft, men jeg har set den i flere supermarkeder, så den skulle jo være til at finde derude.

Jeg er ikke på 5 ud af 5 på nogen af de fire øl, men jeg vil med glæde drikke alle fire igen en anden gang, og de vil helt sikkert kunne gøre det godt til en påskefrokost de kommende dage, og da de er tilgængelige i almindelig handel, så skulle de jo også være til at få fat på, selv om man er ude i sidste øjeblik, så hvis man mangler lidt øl, så er det bare af sted efter dem.

To gange ipa fra Møn

Posted on by Standard Svar

I den kæmpe kasse øl, som jeg fik i gave fra Bryghuset Møn, og om derfor nok skal markeres med reklame, har jeg fundet to gange ipa frem. En almindelig ipa og en dobbelt udgave af stilarten, nemlig den økologiske Klintholm India Pale Ale og Nyord Dobbelt IPA. Jeg har faktisk har smagt begge engang for nogle år siden, og egentlig husker den ene som en god old school oplevelse, mens den anden var ok.

Denne gang smagte jeg på Klintholm først, og det er stadig ret old school med en god portion maltsødme, der giver mindelser af brød og lidt korn. I aromaen er der også en omgang noget krydderurt, strå og en let citrus. I afslutningen er der lidt appelsinskal og en del bitterhed, der faktisk giver noget friskhed og balance til en øl, der nok eller ville blive for sød. Balance er nok det vigtigste ord, som jeg vil sætte på den her, for den er nok mest i den engelske retning, og ikke moderne i sit udtryk, men det gør ikke noget, selv om jeg ikke er helt oppe at ringe, for det smager rigtig fint, og hvis man er sporet ind på, så fungerer netop en engelsk ipa ret fint til noget mad med lidt fut på krydderier og fedt, så her ville den fungere rigtig fint. Jeg vil bestemt heller ikke sige nej tak, hvis den stod foran mig igen.

Næste øl i glasset må jo så være Nyord, som jeg på forhånd forventede ville være mere i samme stil, men med mere kraft på alkohol og fylde, for vi er lige gået to procent op fra 5.5 til 7.5. Der er også kommet lidt mere farve på, så vi er skiftet fra en fin orange til en lidt mørkere rødlig, hvilket også signalerer det lidt mere old school udtryk. I næsen er det igen malt, der umiddelbart dominerer med lidt sukker, mørkere brød, strå, appelsinmarmelade og en lille smule af noget krydret, som jeg har lidt svært ved at placere. I smagen er der lidt mere brød, som har noget sødme, men også en fornemmelse af lidt karamel, sukker, fugt og så er bitterheden noget mere markant og med fornemmelse af nåletræ. Det er meget i familie med den første, men der er bare lidt mere af det hele, men frugten bliver mere sød og marmeladeagtig. For nogle år siden, da Mad Scientist kun var et lokalt bryggeri, var jeg i Ungarn på sommerferie, og i det spirende ølmiljø var det sådan her, at de lavede alt ipa. Det var egentlig ok, og det er det også, når det kommer fra Danmark, selv om de største nørder/snobber nok skal kigge et andet sted, men jeg tro også, at Møn brygger til en anden målgruppe, og der er jeg sikker på, at det her, nok kan ramme ret fint. Igen ville den gå godt til noget mad med en del fylde og fedme, måske et frækt bud til lammekølle og flødekartofler?

Beer Battle pt. 3

Posted on by Standard Svar

Så kom der igen en af de der lange pauser på bloggen, men det er jo slet ikke så vigtigt, for nu sidder jeg jo ved tastaturet igen, så forhåbentlig kommer der noget godt ud af det.

Lørdag d. 3/3 2023 bevægede jeg mig med stor forventning mod Fredericia Brewpub, der lagde lokaler til tredje runde af en beer battle mellem Jørgen Henriksen, der er står bag ølafdelingen i Kvickly Middelart og Henrik Feldthaus fra Beershoppen i Kolding. De har, som titlen på blogindlægget antyder, tidligere krydset klinger to gange tidligere. En gang i Kolding og en gang i Middelfart, begge gange med en hjemmebanesejr til følge, så nu skulle de mødes lige omkring i midten på neutral bane i Fredericia.

Mere end 60 mennesker havde købt billet til de fem runder, samt mad og en fadøl, og da arrangementet var sat til klokken 18.00, så lagde vi ud med smørrebrød og en Urquell som ledsager. Smørrebrød og god pilsner kan jo ikke gå helt galt, og det gjorde det da heller ikke, så mætte og klar kunne aftenens kamp gå i gang. Fredericia Brewpubs ejer var i aftenens anledning også blevet ring announcer, og han fik linet regler op. Fem runder, hvor Henrik og Jørgen på skift skulle vælge en dansk og en udenlandsk øl indenfor de givne stilarter. De første fire runder var indenfor en given stilart, mens sidste runde var fri leg, hvor de to måtte vælge frit.

Lad mig med det samme slå fast, at jeg ikke gik skuffet hjem. Alt fra øl, over mad til aftenenes selskab var i top. Alle var mødt ind med den rigtige indstilling, hvor man var klar på at blive overrasket, imponeret og også prøve noget øl, som i hvert fald ikke alle, var helt på hjemmebane i. Det er altid godt, når man får skubbet lidt til sine grænser, også de ølmæssige, og det var der afgjort nogen, der fik i løbet af aftenen.

Første runde havde temaet lagers, og Jørgen lagde ud med en skotsk pilsner i tysk stil fra Newbarns. Jeg havde ikke tidligere mødt øl fra bryggeriet, men det var en ren og klassisk, og ikke mindst velbrygget øl, som ramte rigtig godt i stilen. Henrik fulgte op med en dansk øl fra hans hjemmebane i Kolding. For mig ramte den ikke stilarten, da den havde en utalt fornemmelse af gær i både aroma og smag, men den gik nu alligevel hen og vandt første runde til min gruppes undren. Den første var langt mere ren og indenfor det man forventer af pilsner og helles, men publikum bestemmer, og dermed gik sejren til Kolding. Retfærdigvis skal det siges, at vi fik lov til at tete en flaske mere, og den var langt mere ren, men havde stadig lidt gær- fornemmelse.

I anden runde skulle der dystes i ipa, og begge kombattanter var gået moderne og hazy, og denne skulle de danske farver forsvares af Pølsemageren fra Fyn, der dog havde været omkring Sjælland for at finde sin øl, som kom fra Gamma Brewing, der jo plejer at have godt styr på deres ipa’er, og det havde de bestemt også med Sworn, som er en dipa med masser af frisk tropisk frugt. Den var meget frisktappet, og jeg fik en lille smule hop burn, som trak det lidt ned for mig. Henrik havde fundet nogen af de, i mine øjne, allerbedste på det moderne haze i Europa, nemlig Overtone fra Skotland i samarbejde med engelske Northern Monk, som med deres dipa Can’t help myself lige ramte den en tand bedre hos mig. Den var lidt mere afstemt i bitterhed, sødme og frugtighed. Publikum var enige, og dermed blev det til endnu en tæt sejr til Henrik og Beershoppen.

Tredje runde bragte os endnu engang til det skotske, men denne gang i form af den syrlige runde, hvor Jørgen havde fat i en meget moderne øl med jordbær og laktose. Strawberry woo woo fra Vault City har jeg smagt tidligere og været ret glad for. Det var jeg igen, men den delte alligevel vandene ved det bord jeg sad ved, for det er samtidig med det syrlige også en ret sød og fyldig øl, da jeg formoder, at laktosen er tilsat rundhåndet. Det skal man være til, og er man det, så fik man en god omgang flydende rødgrød med fløde. Op imod den var Grollach fra Dry & Bitter, som er en moderne gose med brombær. På mig fremstod den desværre lidt tyndbenet og manglede mere frugt og måske også lidt mere salt, som jo er en af de ting, der er særlig for netop gose som stilart. Hos publikum blev jordbærrene også vindere over brombær, og dermed fik Jørgen reduceret og spændingen var dermed intakt, inden de to sidste runder.

Fjerde omgang var en rigtig lækker fadlagret runde, hvor begge deltagere var gået med imperial stouts i fadlagrede udgaver. Den udenlandske, som jo denne gang var valgt af Henrik, blev BA Ten Fidy fra Oscar’s Blues, der jo, i hvert fald i den rene udgave, er en klassiker i min bog, men som bestemt ikke var blevet ringere af en omgang fadpræg fra bourbonfade. Mine noter på øllet fra aftenen siger det nok egentlig meget fint. Lækker fadpræg. Kakao, chokolade, lidt lakrids, vanilje, virkelig elegant lavet. Den danske øl, som Jørgen havde med, var fra et af hans danske favoritbryggerier, nemlig Fanø. De har tidligere haft både et rødt og et hvidt bryllup på gaden, og i år er Black Wedding så kommet til. Hvor de andre har været på rødvinsfade og på hvide portvinsdfade, så har den sorte udgave hygget sig på et dansk Stauningfad, og det har helt afgjort også gjort gode ting for øllet, som fremstårret rundt og blødt, når man tænker på de høje procenter. Jeg får masser af mørk og dyb chokolade, ristede kaffenoter, ristet bitterhed og så er det hele indkapslet af en rund og lækker whisky. Det er svært, når man er oppe imod klassekerne, men her lykkedes det både hos mig og hos publikum, at løbe med sejren til Fanø.

Sidste og afgørende runde var runden med fri leg, og her var de to kæmpere gået i forskellig retning, selv om Henrik ramte noget, som vi måske lige havde været igennem, for han var med sin danske øl, gået med netop føromtalte White Wedding, som jeg synes er en fantastisk fadlagring, der birklig viser hvad hvid portvin kan tilføre en stærk og meget dyb sort øl. På mange måder minder oplevelsen om den sorte udgave, men den har en anderledes dybde og kompleksitet, og er lidt lettere og har en smule syre fra vinen, som bestemt også byder ind med fine ting. Jørgen var gået klassisk belgisk med en chimay grande reserve fermentee en barriques 2019, der havde alt det, som man gerne vil have i en mørk belgier. Sødme, let krydret fornemmelse, mørke frugter og en god omgang kandis, mens jeg fandt det krydrede dejligt afdæmpet, mens lagringen på træ havde givet en fin fornemmelse af vanilje og netop træ. Det fingerer rigtig godt, men måske en kende bedre hos publikum ,der havde den som vinder af runden, mens jeg var mere på Fanø og White Wedding.

Dermed stod det klart, at det var Jørgen Pølsemager, der løb med den afgørende sejr, hvis vi går ud fra, at de to kamphaner kan holde sig fra endnu en dyst. Det virkede han ret tilfreds med, men uanset hvem der løb med sejren, så synes jeg, at de rigtige vindere var dagens publikum, og måske ølscenen generelt, for det er arrangementer som det her, der lokker folk af huse, og ikke kun de sædvanlige nørder, for der var masser af mennesker, der i hvert flad aldrig har været til de samme smagninger, som jeg har. Det er måske også fordi, at jeg kommer for sjældent ud, men det kunne også være, at den slags smagninger appellerer bredere og dermed kan fungere som gateway ind i det gode øl? Det håber jeg meget, og man kunne sagtens forestille sig andre dyster rundt omkring i landet.

Der skal selvfølgelig lyde et kæmpestort tillykke til Jørgen med sejren. Håneretten er altid en rigtig dejlig ret at have.

Efter smagningen blev en del hængene og fik måske lige en lille øl eller to mere, og her fik jeg måske aftenens allerbedste øl, da Fredericia Brewpub havde Marhal Zhukov’s fra Cigar City på hanen, og det er godt nok svært at være utilfreds, når man har en nærmest perfekt klassisk russian imperial stout i glasset. Der var flere af konkurrencens øl, der var ret tæt på, men nok ingen, der helt var på det niveau.

Juleøl til en fornuftig pris

Posted on by Standard Svar

Med de store udfordringer, som vi oplever i samfundet, så kan det måske være svært at få enderne til at nå sammen, når man skal ud at handle julegaver, juletræ, julemad og ikke mindst til årets juleøl, så jeg har prøvet at kigge lidt på, om man ikke kunne finde nogle fornuftige bud på juleøl til forskellige af julebordets glæder, og i den forbindelse har jeg været en tur i Rema 1000, hvor jeg har fundet to forslag til en jule- ipa fra. Min tanke var, at ipa klæder en sild med karrysalat ret fornuftigt, men da de begge er af den halvgamle skole med en del bitterhed, så kan de nok også tage kegler til lidt flere af julefrokostens serveringer.

Særligt den første i glasset, som kommer fra Indslev Bryghus på Fyn. Sidste år sendte de Red & Green Jule ipa på gaden første gang, og jeg var egentlig ret positiv overfor den, selv om den var et opgør med, hvad jeg forbinder med Indslev, som jo egentlig er kendt for en masse varianter med hvede. Til gengæld har de gennem årene brygget en masse rigtigt fint ipa i deres Ugly Duck Serie, så selv om det er en Indslev, så er grundlaget for en god ipa bestemt til stede.

Mørk ipa, på grænsen til en amber, men den er klart værd at kigge efter

Øllet som er på 6.3% er til den mørke side for en ipa, vi er måske næsten ovre i en hoppy amber, for den er en flot ravfarve med et let rødt skær. Aromaen byder på sødme, lidt karamel, malt og lidt brødskorpe, men også på lidt blomstrede ting og citrus. Alle de nævnte ting kan man også finde i smagsbilledet, men der er også et anstrøg af noget mere tropisk og så er der en ret fin balance mellem sødmen og den moderat bitre slutning, der også giver et skud nåletræ, som klæder den ret godt. Som man kan fornemme, så synes jeg, at det er et rigtig fornuftigt glas øl til pengene, da value for money er ret fin.

Har man ikke læst med tidligere, så ved man, at jeg ikke er så glad for udtrykket god til prisen, for det antyder, at havde været en dyrere øl, så havde den smagt dårligere. Value for money er mere dækkende, for øllet ændrer sig ikke. Den ville stadig være super fornuftig, selv om den havde kostet det dobbelte eller tredobbelte.

Jeg købte den egentlig som mit bud til en ledsager til karrysilden/den hvide sild med karrysalat, men umiddelbart, så tror jeg mere, at jeg ville sætte den til en kryddersild med rødløg, men den kunne nok også bære en medister eller leverpostej, hvor den moderate bitterhede kunne bryde fedmen. Det er måske heller ikke så ringe, hvis en øl kan dække mere end en ret.

Dagens anden øl kommer fra Thisted og er også brygget til Rema 1000. Julesne på 5.8% er en noget lysere ipa, der ikke byder på samme sødme og fylde, men som klart har noget malt og sødme i smagsbilledet, mens den i aromaen er klart mere citrusbåret med mandarin og lidt appelsin, men som i den første, så finder jeg også nogle af de der florale ting. De søde citrusfrugter kan også findes i smagen, hvor jeg får en klar fornemmelse af appelsinskal og en lille smule stenfrugt. I baggrunden er der noget malt og brødskorpe, som medvirker til, at man får en relativt sød fornemmelse, men en lettere øl, end den lidt mørkede fra Indslev. Heldigvis kommer der en god bitterhed på bagkant, så det bliver ret fint balanceret det hele. Det er måske ikke verdens største ipa, men den gør lige præcis det, som jeg regnede med, at den ville, for den er på mange måder ret klassisk med den bitre slutning, som jeg er sikker på ville kunne skære igennem det fede fra både hvide sild og karrysalat.

Fin lys orange ipa med klassiske ipa kvaliteter

Der er efterhånden flere rigtigt fine jule ipa’er på markedet, og mange vil måske nok sige, at der jo ikke er meget jul i dem, men hvad er jul i en øl egentlig? Skal det være mørke og stærke krydderbomber, som ville overdøve meget af maden? Jeg synes klart, at ipa’er har sin berettigelse på julebordet, men om de nødvendigvis skal være i jueludgaver er jeg ikke sikker på, men hvis det er det, som kan bringe dem ind, hvor de virker, så gerne for mig.

Næste gang kigger jeg, hvis jeg når at skrive om det, på øl, som jeg tror vil gå godt til nogle af de lune retter på julebordet.

Øllets Dag 2022

Posted on by Standard Svar

Så gik der igen alt for lang tid, hvor jeg ikke har fået skrevet noget old school blog, men til mit eget ynkelige forsvar, så har jeg sagt mange Ord om Øl sammen med Niels Kristian, ligesom der også kommer ord i eget regi på min Facebook- side og på Instagram, så jeg har på ingen måde været inaktiv, men det har måske nok været lidt svært at finde noget at mene noget om, som jeg ikke allerede har ment og skrevet noget om et par gange allerede, og så hygger jeg mig gevaldig meget med podcast- formatet, og heldigvis får vi da ros for vores ord, så mon ikke de vil blive ved at komme i en lind strøm hver anden torsdag?

I lørdags var vejret indstillet på sommer, mens der er efterår på menuen, mens jeg skriver dette. Med hjem fra i lørdags havde jeg bl.a. IPA fra Thisted, som er en tilpasset/ny udgave af en øl, som tidligere har fungeret langt dårligere end nu. Den er faktisk ganske fin.

Normalt så deltager jeg i Øllets Dag i Fredericia, hvor jeg jo gennem årene har været med til at arrangere dagen, bl.a. som lokalformand og bestyrelsesmedlem, men i år var det anderledes. Som en del nok ved, så er jeg ret vild med Amager Bryghus, som jeg selv gennem længere tid prøvede at lokke til festivaller i Jylland, men i stedet for at Amager kom selv, så endte det med, at vi var tre kammerater, der blev til en slags jysk festivalcrew for Amager. Vi er stadig to i gang forskellige steder rundt omkring, og nu har Søren og jeg selv været udsat for den store glæde, at nogen har villet lokke det jyske hold af sted til et event langt hjemmefra. Kjeld, som er brygger på Thisted Bryghus, har gennem et par år prøvet at lokke mig, og dermed os, en tur til Thisted og til Thisted Ølefestival, som holdes på bryghuset i samarbejde med de lokale ølentusiaster, og i år lykkedes hans projekt, og vi startede bilen i Fredericia i fredags og kørte mod Thy. Det skulle blive en tur, som vi på ingen måde kom til at fortryde, for sikke dog en gæstfrihed vi blev mødt med lige fra det øjeblik vi satte vores fødder på bryghuset. Indenfor fem minutter drak vi frisk Thy Pilsner på fad og ligeså hurtigt blev vi, sammen med de også nys ankomne folk fra Spybrew, serveret hjemmelavet lasagne med tilbehør. Kjeld havde lovet, at han ville finde overnatning til os, og i løbet af kort tid blev vi afhentet af den ene halvdel af vores værtspar, som efter lidt hygge på bryghuset tog os med hjem til fruen, hvor vi hyggede lidt tid med lidt øl, bl.a. en rigtig fin hjemmebrygget stout. Næste morgen mødte mig med en fremragende udsigt og fantastisk morgenmad med hjemmebagte boller og rugbrød med rigtig god ost fra Thise Mejeri. Det kunne virkelig noget. Fra lørdag til søndag fik vi endda selskab af Jonas fra Fanø Bryghus, så hyggen blev kun endnu bedre. I løbet af de dage vi var der servicerede vores vært os også som chauffør mellem hjem og bryghus. Vi er blevet inviteret tilbage næste år, og allerede inden jeg har skrevet noget om selve festivalen lørdag, så kan jeg da godt afsløre, at det tager vi gerne imod, hvis Amager vil have os af sted igen, for det hele spillede som det skulle i forhold til det hele.

Vi ankom og gik i seng i mørke første aften, men sikke dog en udsigt der mødte mig udenfor mit værelse lørdag morgen. Fantastisk udsigt over Thisted Bredning

Lørdag blev vi i god tid kørt til bryghuset, hvor Øllets Dag skulle markeres i et kæmpestort telt, hvor alle udstillerne stod i to lange rækker på langsiderne. Det fungerede rigtig fint, og det virkede ikke voldsomt pakket, selv om der på forhånd var udsolgt med 1300 biletter, hvilket jeg synes var ret imponerende, men som en af de lokale sagde, så sker der jo heller ikke så meget andet. Det gjorde der til gengæld til Øllets Dag, for jeg har faktisk ikke fået taget så mange billeder, da vi havde relativt travlt det meste af dagen, men der var rigelig tid til hygge og snak med gæster og andre udstillere. Jeg hørte kun rosende ord om arrangementet, og det nærmeste vi kom utilfredshed var på grund af, at vi havde det positive problem, at vi løb tør for et par af de øl vi havde med, men alle seks varianter blev taget rigtig fint imod.

Lidt stemning fra teltet først på dagen.

Vi fik skænket en masse øl, og det er klart mit indtryk, at alle de andre bryggerier, som i flæng, foruden Amager, f.eks. talte Gamma, Spybrew, Det lille Bryggeri, Schwesterbrau, Slowburn og en del flere mere lokale, men der var også plads til en række håndbryggere, der også lod til at have en rigtig fin dag. Jeg nåede ikke ret meget omkring i løbet af dagen, så mine smagsprøver var koncentreret om egen stand med lidt afstikkere til den andre, der stod i nærheden.

Da dagen lukkede for gæster, så var der efterfest, og der blev der bedre tid til at få smagt på lidt øl fra de andre bryggerier, hvor nogle stykker vente hanerne og lod det resterende øl stå til venlig selvbetjening. Jeg tror nok, at jeg fik taget det Spybrew, som tilkom mig.

Codename Thy som er et collab mellem Thisted og Spybrew og så et lille glas 2650 pilsner. Et par stykker af det øl, som vi fik til maden til efterfesten.

Efter en omgang rigtig lækker hjemmelavet mad, så stod den på rundvisning på bryggeriet, hvor Kjeld med flere bød på fine røverhistorier, sjove anekdoter og spændende smagsprøver. Jeg kan da godt løfte sløret for, at der sker noget, indtil videre spændende nyt senere på året, og at Limfjordsporter uden lakrids faktisk er ret godt. Den gad jeg godt have på markedet frem for den med ekstra lakrids, bare lige hvis Kjeld og Aage læser med.

Trætte og glade blev vi hentet af vores vært efter en rigtig fin dag og aften, og med sådan en gæstfrihed og sådan et værtsskab, så er det ikke underligt, at flere af de sjællandske bryggerier kommer igen år efter år. Jeg håber meget, at flere vil komme til, både som udstillere og som gæster, for det her er altså et ret fint arrangement, som på fineste vis slår fast, at øl er en social ting, som ikke bliver ringere i godt selskab. og med fin mad og god livemusik.

Ti anbefalinger til Ølfestival 2022

Posted on by Standard 4

Så er det lige straks tid til den årlige Ølfestival, som Danske Ølentusiaster står bag. I år løber det af stablen fredag og lørdag d. 20. og 21. maj, og helt som det plejer, så foregår det i Lokomotivværkstedet på Otto Busses Vej i København SV. Jeg var også af sted sidste år, hvor det lå samme weekend som MBCC, mens det i år falder weekenden efter. Jeg har også været til MBCC, og skal skrive lidt om den oplevelse, men det kommer.

Nu skal det i første omgang handle om mine ti anbefalinger. Dem har jeg jo lavet tidligere, og de vil måske ligne lidt, for mindst en enkelt af mine anbefalinger gælder ikke specifikke øl eller bryggerier, men noget mere generelt.

  1. Husk at have det sjovt og få snakket med andre gæster, men så sandelig også med udstillerne. Festivaller er, og skal være, sociale ting. Jeg har et par gange været af sted selv, men der er altid masser af gode samtaler om øllet, og masser af mennesker at tale med om øllet.
  2. Sørg for at prøve noget nyt. Du er til festival, og du skal ikke bruge dine poletter på at prøve Limfjordsporter fire gange, selv om den er din yndlingsøl. Hvad med den der nye berliner weisse med bær, som Thisted også lige har lanceret? Du drikker måske helst mørkt og stærkt, men det kan du jo også sagtens nå. I samme ombæring, så skal du prøve øl du ikke kender, og meget gerne fra bryggerier, som du ikke tidligere har fået øl fra. Dine favoritter kan jo stadig være dine favoritter, men måske du får en ny?
  3. Prøv øl fra håndbryggerne, enten hos Håndbryggerne på stand C-21, hos Sharktor på stand B-20 eller hos et sikkert hit hos mig, nemlig Herodes på D-19. Der har jeg altid fået fremragende og eksperimentelt bryg hos det ikke kommercielle nanobryggeri.
  4. Ikke overraskende skal jeg helt sikkert forbi Amager Bryghus, som har en god blanding af kendte øl, som altid går godt, når jeg er ude for at repræsentere dem til forskellige events i Jylland, men der er også en fin portion nye øl med, som jeg ikke har smagt. Dem skal jeg helt sikkert prøve et par stykker af. Der ser igen ud til at være noget for enhver smag, men jeg skal helt sikkert prøve Sirens of Doomsday, som er en barley wine med Lapsang- the, men mon ikke også jeg kan lokkes til lidt sort og humlet?
  5. Fanø Bryghus skal helt sikkert også besøges, for det kan ikke være tilfældigt, at både medlemmerne af DØE og mit eget fælleskab Beerbloggers.dk kårede dem til årets bryggeri sidste år. De er fremragende til sort og fadlagret, hvor særligt de to bryllupper, det hvide og det røde, står stærkt med noget anderledes i forhold til mange andre fadlagrede, da de har været på portvinsfade. Jeg går dog nok efter nogen af de nyere syrlige med frugt. De kunne gå hen og være rigtig spændende.
  6. Jeg skal nok også en tur omkring Kølster, for dem har jeg ikke tidligere været ret imponerede over, men jeg har hørt fine ting om dem, efter de har fået Andreas, der i sin tid var bryggeren bag Alefarm, som ny brygmester. Han var i hvert fald fremragende på Alefarm, så måske han også kan noget et andet sted. Det må i hvert fald testes.
  7. Jeg skal helt sikkert også forbi nogle af de utroligt dygtige danske bryggerier, hvor de har super meget styr på deres ipa’er og på deres humle. Det bliver helt sikkert til smagsprøver fra Gamma, Åben, Dry & Bitter, Slowburn og sikkert mange andre kunne fortjene at blive nævnt. Jeg elsker ipa og humle, så det bliver der helt sikkert også smagt på.
  8. Hvis du er i tvivl om hvad du skal smage, så er der mulighed for, at du kan finde guidede ture, men man kan også “leje” en entusiast, der kan give vejledning. Det kunne da faktisk blive meget godt for nogen, selv om jeg ikke nødvendigvis er i målgruppen. Det er på stand A7-A8
  9. Husk at få noget andet end øl indenbords, meget gerne en masse vand og måske også noget mad eller nogen snacks. Det tror jeg er ret vigtigt, og folk der så mig for nogle år siden, vil nok kunne vidne om, at det havde jeg glemt. Alt for meget øl på tom mave er ikke en vildt god idé.
  10. Med et glimt i øjet, så skal du glemme en del af hvad jeg lige har skrevet, for jeg kommer helt sikkert ikke igennem det jeg har tænkt mig på forhånd. det gør jeg nærmest aldrig, men jeg har altid haft det sjovt og hyggeligt, så skal du kun gå efter et eller to af mine punkter, så tag nummer 1 eller 2. Du kan gøre som jeg gjorde et år. Ingen planer, kun hygge, men du kan også på festivallens hjemmeside finde en guide over udstillere og øl, og så markere nogle sikre oplevelser, men husk nu at være lidt spontan.
Det her må være fra Åbens første gang på festivallen

Jeg skal selv af sted lørdag formiddag, hvor jeg er sammen med Niels Kristian, som har bloggen A word on Beers, og som også er min makker i podcasten Ord om Øl. Vi satser på at lave lidt optagelse i marken, og skulle du genkende os har lyst til en skål eller en lille snak, så grib endelig fat i os.

Hav en rigtig dejlig festival.

Blogpause- og så alligevel ikke rigtig

Posted on by Standard Svar

Det er rigtig længe siden jeg har haft noget nyt på bloggen, og så alligevel ikke rigtig. Der har ganske rigtig ikke været så meget nyt på selve hjemmesiden, men der har nu alligevel været gang i lidt forskelligt, selvom jeg ikke har fået skrevet så mange ord. Det er jo ikke første gang, men denne gang har det bare varet længere end tidligere. Jeg ved faktisk ikke helt hvorfor, men måske havde jeg efterhånden bare ment det, som jeg havde at mene for et stykke tid. Der er jo stor forskel på hvordan man blogger, og også på hvad man opfatter som blogging. Jeg er stadig ikke overbevist om, at det er en blog, når man dagligt slår billeder op på Instagram, hvor der kan være en kort tekst om den givne øl, men efterhånden sandsynligvis mere handler om profilens bagmand eller kvinde. I den sammenhæng virker det at mene noget, som en håbløst gammeldags omgang, som bare vil understrege rollen som sur gammel ølblogger. Den rolle kan jeg nu sagtens bære, og kommer ganske givet til det igen, men i en periode har det bare ikke givet mig motivation til at skrive og mene. Der har hele tiden været min fredagsøl på Instagram og Facebook, som jeg hygger mig med, når jeg kommer hjem fra arbejde fredag. Den giver lidt feedback, hvilket jeg synes er hyggeligt. Bliv endelig ved med det.

Jeg har gennem lang tid prøvet at finde glæden og motivationen på f.eks. Instagram og YouTube, både på dansk og engelsk. Engelsk har jeg droppet, tror jeg da nok, men jeg fortsætter i hvert fald på Instagram, men slår op når jeg har lyst, og ikke for at høste følgere og gå efter maksimalt reach og interaktion. Det er hyggeligt, når folk responderer, men det er ikke afgørende for mig. YouTube hyggede jeg mig med, og måske der kommer mere på et tidspunkt, men det bliver næppe heller lige med det første. I kan, hvis I har lyst finde min Instagram her, og skulle I have lyst til at se nogle af mine tidligere videoer på YouTube kan de ses her.

Til gengæld har jeg fundet et outlet på podcast- mediet, hvor Ord om Øl, som jeg laver sammen med Niels Kristian fra A Word on Beers giver mig lyst til at mene og sige en masse om øl, og jeg synes vi har fået lavet noget lytteværdigt og spændende, og stadig holdningsbaseret, lyd om øl. Det giver mig energi, og naturligvis skader det heller ikke, at vi indtil videre får god kritik på vores episoder. Det gør mig glad.

Vi har fået smagt på en række gode øl, vi har haft gode gæster og vi har fået talt om alt muligt indenfor øllets verden. Sidst fik vi talt om collabs og om hvad vi gerne ville se ske på både den danske scene og på den internationale. Vi har stadig spændende ting linet op, og der kommer også idéer ind fra lytterne, så jeg tænker vi kører på fremover.

Til gengæld har den energi, som podcasten giver, også givet mig lyst til at få lidt på bloggen igen. Det bliver nok ikke hver eller hveranden uge, men podcasten har en fast sektion, hvor vi kort fortæller om hvad vi har lavet siden sidst. Den del kommer jeg nok til at uddybe på bloggen, nu hvor vi igen kan komme ud til festivaller og den slags. Der kommer også #barleyvember, jul, advent, MBCC, Ølfestival, Beers Behind Bars, årets kåringer og nomineringer og sikkert en helt masse andet, så det glæder jeg mig til at skrive lidt om.

Siden sidst har jeg faktisk været til Øllets Dag i Fredericia, hvilket altid kaster et skriv af sig, men i år bliver det en del af dette opslag. I år havde lokalafdelingen flyttet arrangementet fra Ryes Plads og et par hundrede meter mod syd til den sydlige ende af Gothersgade, som ikke er så bred som den gamle plads. Det gjorde, at det virkede som om, at der var mange gæster hele dagen, og det var der nok også. Det havde dog også den store fordel, at vi kom ned til Urbania Street Food og Fredericia Brewpub, hvilket gav bedre adgang til toiletter og mad, men gav også afstand til Den Engelske, som har været en del af arrangementet alle de tidligere år. De lavede så deres egen udgave på den gamle plads. Jeg var ikke deroppe, men jeg håber ikke, at det er starten på en konkurrence, men i stedet starten på et endnu større arrangement, hvor man samarbejder i stedet.

Musikken blev vanen tro leveret af Harpin’ Wolf & the Black Sheep fra Odense, der har været husorkester i årevis. Ikke en Øllets Dag uden dem. Øl var der også masser af, og igen som sædvanligt, var variationen bred. Der var øl fra Carlsberg og Vestfyn i den ene ende af skalaen, mens der var To Øl, Åben og en række spændende udenlandske øl fra mindre bryggerier i den anden. Derimellem var der alt muligt i forhold til stilarter og bryggerier. Jeg hjalp til hos Beershoppen, og en af dagens store positive overraskelser kom fra vores naboer, der kom fra Frederikshavn Bryghus. De holdt et rigtig fint niveau, og havde nogle rigtig gode og spændende fadlagrede øl med. Dem kan man altså roligt give sig i kast med.

Næste år kender arrangørerne den nye plads bedre, og jeg er sikker på, at der er potentiale, som kan udnyttes på den lokation. Måske et samarbejde med den nye cocktailbar eller mad med øl på streetfood, eller? Jeg glæder mig i hvert fald.

Det blev de ord jeg havde i mig lige nu, men jeg vender frygteligt tilbage snart. Det lover jeg næsten.

Øltræf 2021

Posted on by Standard Svar

Det er efterhånden længe siden jeg har skrevet et rigtigt blogindlæg, men nu skal det være, for efter alt for lang tid, har jeg endelig igen været til noget, der i hvert fald minder om en lille ølfestival. Samarbejdet Gothersgade Syd i Fredericia havde i lørdags inviteret til Øltræf i netop deres ende af gaden. Samarbejdet består af Fredericia Brewpub, Urbania Streetfood og Café Mair’s, som i stedet for at være konkurrenter, i stedet betragter hinanden som konkollegaer.

Inden selve dagen havde jeg fået lidt øl foræret af netop Urbania, som fremover vil have Nørrebro Bryghus og BRAW som en fast del af deres sortiment. Derfor havde jeg fået lov til at tyvstarte lidt, men jeg nåede desværre ikke igennem alle øllene inden dagen, men så har jeg jo noget at glæde mig til. På selve dagen havde jeg en lille aftale om at kigge forbi standen fra Nørrebro til en lille snak med bryggeren Emil, der til daglig huserer på BRAW. Han var af sted sammen med Christian som er Key account manager, og de var super hyggeligt og underholdende selskab meget af dagen. Deres stand blev også mit udgangspunkt for dagen, eller base om man vil. Fra starten af dagen fik jeg vist udbrudt, at jeg kunne drikke Pale Boy Summer hele dagen. Det viste sig, at jeg havde ret. Det kunne jeg. Ellers var mit primære selskab min ven og tidligere kollega Michael, som egentlig ikke er den store ølnørd, men som derfor også er rigtig fin at være af sted med, for så bliver der stillet masser af gode spørgsmål, både til mig, men også til de tilstedeværende bryggere, som så også får en god snak.

Det blev også dagen, hvor jeg for første gang kunne flashe noget lidt usædvanligt spons, som jeg har fået for nyligt. SkiltDirect kontaktede mig, og foreslog et samarbejde. Jeg indrømmer, at jeg ikke helt kunne se det først, men det kunne Elin fra firmaet heldigvis, for efter lidt skriven frem og tilbage, så modtog jeg 50 stickers, som er blevet super fede. Dem skal jeg afgjort have købt flere af, ligesom jeg er helt sikker på, at de fint ville kunne fungere som etiketter på håndbryg. Jeg er rigtig glad for, at have læsere, der sætter pris på bloggen, og som lader det udmønte i et lille samarbejde. Nørrebro har i øvrigt et meget pænere fadølsanlæg nu.

Hvis man skulle spørge mig, så pyntede det altså ret meget på det anlæg der.

Dagen forløb, som den som regel gør til den slags events, med masser af smagsprøver, hvor nogen var sådan lidt kedelige, mens de fleste heldigvis var et gode. Der var også plads til en overraskelse eller to. Dagens største positive overraskelse kom faktisk fra Grimbergen, som sender en ny, og lidt mere eksklusiv, serie på gaden, hvor jeg fik smagt på den ene, som var en ganske hæderlig biere brut, som var ret forfriskende og havde en fin tørhed, som gik ret godt i sommervarmen. Jacobsen havde også medbragt en Zesty Gose, som de bestemt heller ikke behøver skamme sig over. Den var præcis hvad man kan forvente af stilen, ikke de moderne fortolkninger med tonsvis af frugt, men mere i en klassisk retning med lidt syre, lidt salt og en fin lethed. Endnu en god tørstslukker i varmen.

Mair’s havde, som de i øvrigt altid har, fokus på øl fra Østrig, så der var mulighed for at smage på øl fra Eggenberg, og så på en række øl fra Bevog, som nogen nok ville kalde slovenske, men uanset hvad, så var det her jeg brugte mine poletter i forhold til Østrig. Jeg har flere gange fået øl fra Bevog, og det har altid været ret fint. Det var det også i lørdags, hvor særligt deres berliner weisse Lola sad lige i skabet med masser af af solbær i aromaen, mens hindbærrene havde overtaget i smagen. Derudover fik vi også to ipa’er en hazy og en syrlig, som begge også gjorde det ret godt.

På Fredericia Brewpub fik jeg smagt på to, eller faktisk tre, fra deres Het Anker tap takeover. Først havde jeg den ret lette Maneblusser i glasset, som er en blonde, hvilket lyder lidt kedeligt, men det virkede igen ret godt, når man tager sommervejret i betragtning. Let drikkelig og uden at slå benene væk under en. Senere fik jeg også smagt på flere udgaver af Gouden Carolus Whisky Infused, hvilket var en lidt spøjs omgang, for på fad havde den ikke ret meget, om nogen overhovedet, noter af whisky, mens de på en udgave fa flaske havde en meget klar fornemmelse af whisky. Begge var ret fine, men mit selskab, som på det tidspunkt var en nuværende kollega, var ret overbevist om, at det var to forskellige øl, og fadet var mærket forkert. Jeg tror måske, at han kunne have ret, men mine smagsløg var nok lidt trætte på det tidspunkt.

Alt i alt var det en super hyggelig dag, hvor der blev smagt på flere øl, end jeg her har nævnt, ligesom jeg også fik super lækker mad på Bistro Bar, der er en bod på Urbania. Der gemte sig vist et semilokalt bryggeri i den ene ende af området, men jeg var ikke forbi. Når arrangementet gentages næste år, så vil jeg ønske, at man får lidt flere af de lokale og semilokale bryggere med, for både Åben og Fri Bryg ville have været gode på hver deres måde. Så jeg glæder mig til næste år, hvor arrangementet forhåbentligt vender tilbage.